GOTO Sønderborg

Sønderborg er tættere på, end du tror

Milliarder i investeringer, femstjernet hotel med Michelinrestaurant og et blomstrende erhvervsliv. I Sønderborg nægter man at være i udkanten af noget som helst, og det skal både danskere og tyskere have at vide.
Kunde:

GOTO Sønderborg

Services:

Kampagne
Kommunikationsstrategi
Filmproduktion

I Sønderborg diskuterer man ikke så meget. Der får man bare tingene gjort. Over det seneste årti er der investeret milliarder i området, og ambitionen er klar: Sønderborg skal vende befolkningsudviklingen og tiltrække 5.000 nye borgere inden 2030. Det er GOTO Sønderborg, som skal føre ambitionen ud i livet, og Bright har hjulpet med både strategi og indhold fra projektets begyndelse.

For Sønderborg er tættere på, end du tror. Tæt på Europa, tæt at blive CO2-neutrale, tæt på fremtiden og tæt på hinanden. GOTO Sønderborgs indsats blev lanceret med en landsdækkede tv-reklame, som netop tog seerne med helt tæt på og har siden kørt på tværs af kanaler. I 2024 går indsatsen ind i en ny fase, når GOTO Sønderborg, med Bright som leadbureau, flytter kampagnen til Nordtyskland.

Tæt på en grønnere fremtid

Den grønne omstilling er helt central for Sønderborg: Både de lokale virksomheder, kommunen og Project Zero arbejder på at gøre kommunens energisystem CO2-neutralt i 2029. Det handler om at finde lokale svar på globale udfordringer. Derfor er de grønne ambitioner også et omdrejningspunkt for GOTO Sønderborgs kampagner – og emnet i Brights anden tv-reklame for området.

Vi valgte Bright på grund af deres stærke strategiske evner. De forstår, udfordrer og løfter vores strategiske arbejde, og kan samtidig understøtte strategien med kreative kampagnekoncepter og kommunikation.