Nat i Naturen 2023-2025

Når solen går ned, begynder eventyret

Der sker noget helt særligt i den danske natur, når mørket falder på. Vi har udviklet koncept, kampagne, content og visuelt udtryk til revitalisering af Nat i Naturen.
Kunde:

Det Danske Spejderkorps, Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Ungdomsringen. Støttet af Spar Nord Fonden

Services:

Kampagne
Kommunikationsstrategi
Kreativitet og design
Filmproduktion
Content og sociale medier

66 procent af danske børn har aldrig prøvet at overnatte i naturen. 41 procent har aldrig set på stjernehimlen. Sådan lød svarene i en stor undersøgelse, YouGov foretog for Friluftsrådet i 2022, og som blev startskuddet til revitaliseringen af arrangementet Nat i Naturen. Ambitionen er at gøre Nat i Naturen til en fast tradition, hvor danskere over hele landet samles om de unikke naturoplevelser, som man kun kan opleve, når solen er gået ned.

Nat i Naturen er støttet af Spar Nord Fonden og drevet af en række grønne organisationer. Bright er bureaupartner på initiativet fra 2023-2025 og havde under kampagnens første år særligt fokus på at styrke Nat i Naturens brand og sikre opbakning fra dem, der allerede kommer i naturen. Tal fra Voxmeter og Friluftsrådet viste i efteråret 2023, at 71.000 danskere havde deltaget i arrangementet – langt over målet for 2023 på 50.000 deltagere.

“Det skal være anderledes. Noget, du har lyst til at hænge på væggen”

For at styrke Nat i Naturens brand havde vi brug for et helt ny visuelt udtryk. Sammen med det canadiske designbureau DoubleNaut skabte Bright derfor årets plakat for Nat i Naturen. Plakaten er sammensat af en række mindre illustrationer, som går igen på tværs af kampagnen, og som til sammen skaber et unikt og letgenkendeligt univers. Du kan i øvrigt købe plakaten her.

Tag med ud i natten

For at supplere det grafiske udtryk, havde vi også brug for få den rigtige danske natur ind i kampagnen. Løsningen blev at kombinere en række professionelle optagelser med brugergenereret indhold. For at sikre indhold af høj kvalitet til de kommende år besøgte Bright også flere arrangementer under selve Nat i Naturen i 2023.

Fotos: Mads Tolstrup

Bright er også blandt de bedste after dark.

Vi oplever også igennem vores telefoner

I månederne op til Nat i Naturen lancerede Bright en række konkurrencer, som opfordrede danskerne til at dele deres naturbilleder under hashtagget #natinaturen. Billederne blev både publiceret på kampagnens instagramprofil og samlet i et feed på natinaturen.dk