GSV

En grøn frontløber i en sort branche

GSV har i en årrække sat mennesker før maskiner og gået forrest i branchen med at bygge fremtidens Danmark med mindre CO2. Vi har været med som bureau en del af vejen.
Kunde:

GSV Materieludlejning A/S

Services:

Grafisk design
Kommunikationsstrategi
Filmproduktion
Content og sociale medier
ESG-rapport

GSV er Danmarks største materieludlejer. Med over 500 medarbejdere, 23 afdelinger på tværs af landet og en omsætning på den anden side af 1,5 milliard, har GSV en vigtig indflydelse på, hvordan vi bygger fremtidens Danmark med mindre CO2-udledning. GSV har i en håndfuld år opbygget en tydelig position på den grønne omstilling i byggebranchen, og vi har været med det meste af vejen.

Da Kiloutou Group i Frankrig købte GSV i 2022, var vi med inde i maskinrummet. Da GSV udviklede og afviklede konferencen Fremtidens Byggeri i henholdsvis 2021 og 2023, var vi med hele vejen. Og da GSV udgav deres første ESG-rapport for 2022, var vi både med inde over udvikling, tekstproduktion og design. Der findes mange flere eksempler på det gode samarbejde, og lidt af det kan du se herunder.

ESG-rapport 2022

I 2023 udgav GSV, som de første i deres branche, en komplet ESG-rapport. Vi har bidraget med det redaktionelle koncept, tekstproduktion og projektledelse til sidste komma.

ESG er den nye bogstavkombination i virksomhedernes ABC. Fra 2024 skærpes kravene til virksomheders bæredygtighedsrapportering, så spænd sikkerhedsselen, for nu bliver CSRD, NFRD, ESRS og ESG slynget ligeså gelände hen over mødebordet på ledelsesgangen, som ADHD, SoME og ASAP.



”Hvorfor vente, når vi kan tage de vigtigste skridt nu og øve os til, at det virkelig gælder?,” sagde Anne Cecilie Lysbo, Direktør for ESG og kommunikation, efter arbejdet med GSV’s nye ESG-strategi banede vejen for virksomhedens første ESG-rapport.

Netværk giver nye idéer i en konservativ branche

I 2023 samlede GSV 650 beslutningstagere, specialister og interesserede fra byggebranchen i Lokomotivværkstedet. Konferencen har på få år etableret sig som det største forum for grøn omstilling i byggebranchen.

Udvikling af konferenceidentitet

Fremtidens Byggeri har udviklet sig fra en idé i en workshop i 2018 til den førende og største konference om den grønne omstilling i byggebranchen. I dag besøges konferencen af 650 deltagere, talere fra øverste hylde og utallige leverandører, der ønsker at bakke op og få de danske beslutningstagere i tale. GSV har skabt en succes, og det kalder på en stærk grafisk identitet.

Vi har i mange år sat mennesker før maskiner og lagt en ambitiøs strategi for, hvordan vi vil bidrage til, at den danske byggebranche går mod emissionsfrie byggepladser. Når vi kommunikerer, er Bright vores strategiske samarbejdspartner og vores historiefortæller, som kommer med rundt i hele vores organisation - fra direktionslokalet til byggepladsen.

Udover den grafiske identitet har vi produceret en række film fra, og præsentationer til, konferencen.