Monjasa

En fælles rejse fra Fredericia til hele verden

Danmark er en stolt søfartsnation igennem århundreder. Men shipping har også udvikling, fremskridt og muligheder i ascendanten, og et af de bedste eksempler på det, er rederiet Monjasa.
Kunde:

Monjasa

Services:

ESG-strategi
Kernefortælling
Employer branding
Ledelseskommunikation
Filmproduktion

Monjasa skriver i deres purpose, at “Monjasa means personal business”. Det kan Bright skrive under på, for vores relation til det orange rederi fra Fredericia har udviklet sig lige siden 2014. Den slags langvarige kundeforhold er kun mulige, når der er fælles fokus, vand under kølen, nye projekter og spændende muligheder at navigere efter sammen med kunden. 



Relationer er vigtige, både når man hælder brændstof i tanken på verdenshandlen på tværs af de syv have, sætter kursen for fremtidens rederivirksomhed med de nødvendige bæredygtighedstiltag i ballasten og konkurrer på den globale scene om de bedste talenter. Og måske allermest tydeligt, når man samtidig har et indædt ønske om at udvikle ledere med perspektiv og forbundethed med dem selv, deres kollegaer og alt det, som virksomheden gerne vil bidrage til

Langt, langt væk fra konferencelokalet

Sammen med NGO’en FANT har Monjasa udviklet et femdages ledelsesseminar på en strand i Sierra Leone. Her er ingen aircondition eller den sædvanlige luksus, man finder på et konferencehotel. I stedet lærer deltagerne i et land, hvis sjæl er arret, men som ser fremad, ønsker fred, og hvor evnen til at skabe sammenhold, følgeskab og forbundethed har mere værdi end de fleste andre steder.

Det kan vi lære noget af – også i et dansk kontorlandskab, hvor varige forandringer drives af mennesker, som dyrker deres relationer, og som forstår, at rigtige følgere er noget man skal skabe på arbejdspladsen og ikke på de sociale medier.

All onboard

Selvom bunker-branchens hjerteslag er trading på verdens brændstofbørser, må motivationen ikke kun være den næste handel, profit og volume. Det skal i ligeså høj grad handle om godt kollegaskab, frihed til forskellighed og mulighederne i, at melde sig under de orange faner i Monjasa. Det er en DNA, som kan spores tilbage til de første år i virksomheden i 2002. Er du i tvivl, så se med.

Kan du hænge din ESG-kurs på væggen?

Sammen med Monjasa har Bright udviklet et ESG-kort, som skaber sammenhæng i hele den globale organisation – på tværs af markeder og tidszoner. Strategien får ESG-målene til at leve, så de genererer resultater på tværs af organisationen og samtidig løser udfordringen med at få prioriteret områderne bag de tre bogstaver, der måske nok hænger sammen på skrift, men sjældent gør det i virkeligheden.

Sammen med Bright har vi lavet en ambitiøs ramme for vores ESG-fremskridt, som giver os fælles retning på tværs af organisationen, og som hjælper os med at knytte vores ESG-initiativer sammen.