Den Sociale Kapitalfond

Revitalisering af fremtidens sociale investeringer

Ny identitet og nye visuelle redskaber, som understøtter Den Sociale Kapitalfonds udvikling, og som kan være med til at skabe rammen for kommunikationen om fremtidens sociale investeringer i Danmark.
Kunde:

Den Sociale Kapitalfond

Services:

Grafisk design
Kernefortælling
Visuel identitet
Kommunikationsstrategi
Kreativitet og design
Content og sociale medier

Der findes i dag en lang række såkaldte grønne “impact”-fonde i Danmark, som fokuserer på E’et i ESG og fremmer investeringer i den grønne omstilling. Men der findes kun få, der fokuserer på S’et, og som arbejder for både at skabe afkast og positiv social forandring. Den Sociale Kapitalfond er den første og største S-fond, som netop i dette efterår har rejst den største fond på området og i de kommende år vil investere mere end 600 millioner i social omstilling.

I den anledning har vi revitaliseret fondens brand og visuelle udtryk. Vores mål har været at give fonden et moderne udtryk, som både udstråler kapitalfondens finansielle identitet, men som også bløder det samlede brand op og viser, at det hele ikke kun handler om penge. Vi har taget udgangspunkt i nogle af fondens oprindelige farver, som vi har gjort varmere, og så har vi tilføjet nye. På den måde kan investorer og samarbejdspartnere genkende brandet, men også samtidig se og anerkende forandringen. Når man kombinerer de to primære farver med Rosa, Kobberbrun og Sand, så giver det muligheden for at skabe et udtryk, som adskiller fonden fra konkurrenterne, men også viser, at der er tale om en troværdig og seriøs afsender.

Overlappet mellem de to cirkler symboliserer fællesmængden og fondens ambition om, at både det finansielle og det sociale skal være i fokus, før man har en god investering.

Som et nyt og bærende element for i identiteten har vi udviklet et nyt “femte element”, nemlig de to overlappende cirkler. Her repræsenterer den ene cirkel det finansielle, mens den anden er det sociale fokus. Overlappet symboliserer fællesmængden og fondens ambition om, at begge områder skal være i fokus, før man har en god investering. I anvendelsen af brandet kan de to cirkler overlappe på mange forskellige måder, men de må kun anvendes, når de overlapper, og de må aldrig stå alene.

Klar til fremtiden

Samlet set har revitaliseringen givet Den Sociale Kapitalfond nye visuelle redskaber, som understøtter organisationens udvikling, og som kan være med til at skabe rammen for kommunikationen om fremtidens sociale investeringer i Danmark.